Ordbog

Afstilkning

At fjerne stilkene fra klaserne før gæringen. Ifølge producenternes organisation har traditionen i Châteauneuf-du-Pape været at gære med hele klaser, men i det seneste årti er mange gået over til at afstilke, og nogle afstilker kun en del af druerne.¹ Organisationen forbinder afstilkning med vine med mere finesse, som kan drikkes tidligere.¹

Amfora

Et lerkar til gæring eller lagring. Producenternes organisation nævner amforaer og lerkrukker blandt de beholdere, husene bruger ved siden af foudres, barriques og demi-muids.¹

AOC og AOP

AOC (appellation d’origine contrôlée) er den franske anerkendelse af en oprindelsesbetegnelse. AOP (appellation d’origine protégée) er EU’s beskyttelse af navnet i hele Unionen.² Ifølge INAO er AOC et obligatorisk nationalt trin, før et navn kan registreres som AOP, og kun vin kan stadig vælge at skrive AOC på etiketten.² Châteauneuf-du-Pape blev anerkendt ved dekret af 15. maj 1936.³

Assemblage

Blandingen af flere druesorter eller partier til én vin. Cahier des charges tillader 18 druesorter i både rød og hvid Châteauneuf-du-Pape og nævner producenternes kunnen med at blande sorterne som en del af appellationens kendetegn.³

Barrique

Et lille fad. Producenternes organisation angiver størrelsen til 225 liter i den bordelaise udgave og 228 liter i den burgundiske og beskriver fadet som et mindre alternativ til de store foudres.¹

Bâtonnage

Omrøring i bærmen, altså de døde gærceller og andre faste stoffer, der har lagt sig på bunden af fadet.⁴ Ifølge Wine Spectator gøres det for at trække smag, duft og tekstur ud af bærmen og for at undgå, at der dannes svovlbrinte.⁴

Betontank

Gærings- og lagertank af beton. Ifølge producenternes organisation gærede man traditionelt i betontanke i Châteauneuf-du-Pape. Fra 1980’erne gik mange over til ståltanke, men betonen er vendt tilbage efter at være blevet væsentligt forbedret.¹

Biodynamisk

Dyrkning efter biodynamiske principper, som Demeter beskriver som en form for økologisk landbrug.⁵ For at få Demeter-certificering skal bedriften først være økologisk certificeret efter EU’s regler, og alle produktive arealer skal mindst én gang om året have hornmøg (præparat 500) på jorden og hornkisel (501) i vækstsæsonen.⁵ I kælderen skal gæringen som udgangspunkt starte med druernes egen gær, og svovlindholdet må højst være 70 mg/l i rødvin og 90 mg/l i hvid- og rosévin med under 5 g gærbart sukker pr. liter, medmindre der er givet dispensation.⁵ Ifølge producenternes organisation dyrkes 35 % af appellationens areal økologisk eller biodynamisk.¹

Cahier des charges

Produktreglerne for en appellation. Ifølge INAO bliver de fastlagt af branchen selv og godkendt af EU, og producenterne skal følge de præcise krav, der står i dem.² Reglerne for Châteauneuf-du-Pape blev godkendt ved dekret nr. 2011-1567 af 16. november 2011 og omfatter bl.a. afgrænsningen, druesorterne, udbyttet og etiketten.³

Complantation

Flere druesorter plantet mellem hinanden på samme mark. Ifølge cahier des charges står appellationens 18 sorter ofte blandet i samme parcel.³ På engelsk kaldes det en “field blend”.⁶

Culture raisonnée

Fransk betegnelse for et landbrug, der ifølge Archives nationales du monde du travail søger at optimere bedriftens økonomiske resultat og samtidig begrænse brugen af kemiske midler.⁷ Staten anerkendte “agriculture raisonnée” ved dekret nr. 2002-631, som definerer det som tekniske midler og dyrkningsmetoder på hele bedriften, der lever op til et fastlagt referencegrundlag.⁸ Ifølge Archives nationales opgav staten den officielle betegnelse “agriculture raisonnée” i 2013 og erstattede den med miljøcertificeringen af landbrug (se HVE).⁷ Légifrance viser dog stadig dekretets artikel 1 som gældende.⁸

Cuvée

Et bestemt parti eller en bestemt vin fra et hus, ofte med sit eget navn. Cahier des charges for Châteauneuf-du-Pape nævner ikke cuvéenavne. Den eneste ekstra stedbetegnelse, reglerne omtaler, er navnet på et matrikuleret lieu-dit.³

Demi-muid

Et egetræsfad på 600 liter, som ifølge Wine Spectator især bruges i Rhônedalen.⁹ Producenternes organisation nævner demi-muids blandt de fade, der bruges i Châteauneuf-du-Pape.¹

Domaine og château

Ord på etiketten, som henviser til en bedrift. EU-forordning 2019/33 opregner bl.a. “château”, “domaine”, “clos” og “mas” som franske betegnelser for en bedrift.¹⁰ De må kun bruges på vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, og kun når vinen udelukkende er lavet af druer fra marker, som bedriften driver, og hele vinfremstillingen er sket på bedriften.¹⁰

Écusson

Det prægede våben i glasset på Châteauneuf-du-Pape-flasken. Producentforeningen lod flasken udforme i 1937 med en pavekrone over Sankt Peters nøgler og ordene “Châteauneuf-du-Pape contrôlé” med gotiske bogstaver.¹¹ Flasken er et kollektivt varemærke, og den franske kassationsdomstol fastslog den 21. september 2004, at den er et beskyttet kunstnerisk værk.¹¹ Cahier des charges kræver kun, at beholdere under 3 liter er af glas, og nævner ikke våbenet.³

Élevage

Fransk for vinens “opdragelse”: perioden fra gæringen er slut, til vinen kommer på flaske.¹² Her formes vinen bl.a. ved lagring på fad, filtrering og klaring.¹² Ifølge producenternes organisation har vinene i Châteauneuf-du-Pape altid ligget på store foudres.¹

Foudre

Et stort træfad. Wine Spectator beskriver det som et stort trækar, der er udbredt i Rhônedalen og ofte rummer mere end 1.000 liter.¹³ Ifølge producenternes organisation har vinene i Châteauneuf-du-Pape altid ligget på foudres, og på sin engelske side skriver den, at de rummer “from 150 to 200 hl”.¹ Tallet står sådan i kilden; omregnet svarer det til 15.000–20.000 liter.

Galets roulés

Rundslebne rullesten. I Châteauneuf-du-Pape er det sten fra Alperne, som Rhône aflejrede på de såkaldte villafranchien-terrasser i slutningen af pliocæn. Stenene er ofte store og ligger i tykke lag med rødligt ler imellem.³ Terrasserne løber mod nordvest ved Mont-Redon og Cabrières og mod syd ved La Crau.¹⁴ Ifølge cahier des charges lagrer stenene dagens varme og afgiver den om natten, hvilket hjælper druerne til at modne helt.³

Gobelet

En fritstående vinstok uden trådopbinding, beskåret kort, så den står som en lille busk. Cahier des charges kræver, at grenache noir, mourvèdre, piquepoul noir og terret noir dyrkes som gobelet med kort beskæring og højst to øjne pr. tap.³ De øvrige sorter må også opbindes som cordon de Royat, og syrah må desuden beskæres efter guyot-metoden.³

Hektoliter pr. hektar

Mål for udbytte: hvor meget vin en hektar vinmark giver. I Châteauneuf-du-Pape er udbyttet fastsat til 35 hl/ha.³ Omregnet svarer det til cirka 4.700 flasker à 75 cl pr. hektar. Overstiger produktionen 36 hl/ha, eller 42 hl/ha når der laves râpé, mister hele høsten retten til appellationen.³ Producenternes organisation kalder udbyttet et af de laveste i Frankrig.¹

Hele klaser

Gæring med stilkene på. Ifølge producenternes organisation er det traditionen i Châteauneuf-du-Pape, og garvestofferne fra stilkene blandes med dem fra druerne.¹ Se også afstilkning.

HVE

Haute Valeur Environnementale, det tredje og højeste niveau i den franske miljøcertificering af landbrug.¹⁵ Landbrugsministeriet beskriver økologi og HVE som to ordninger, der supplerer hinanden.¹⁵

INAO

Institut national de l’origine et de la qualité: et offentligt organ under det franske landbrugsministerium, som forvalter oprindelses- og kvalitetsbetegnelser som AOC.² INAO står også for at godkende de organer, der certificerer økologisk landbrug i Frankrig.¹⁶

Kalk

Kalksten og kalkholdig jord. I Châteauneuf-du-Pape ligger kalken i den vestlige del, hvor jord og undergrund ifølge producenternes organisation består af kalksten fra kridttiden med enkelte mergellag.¹⁴ Se også urgonsk kalk.

La Crau

En terrasse med rullesten i den sydlige del af appellationen. Producenternes organisation nævner den sammen med terrasserne ved Mont-Redon og Cabrières mod nordvest som de gamle rullestensterrasser, der løber gennem området.¹⁴

Ler

I Châteauneuf-du-Pape først og fremmest det rødlige ler mellem rullestenene på de gamle terrasser.³ Producenternes organisation beskriver det røde ler som rigt på jernoxid og som vinstokkens kilde til mineraler.¹⁴

Lieu-dit

Et navngivet stykke land i matriklen, ofte med et gammelt stednavn. Ifølge cahier des charges må etiketten nævne en mindre geografisk enhed end appellationen, men kun hvis det er et matrikuleret lieu-dit, og kun hvis det står på høstanmeldelsen.³

Malolaktisk gæring

En bakteriel omdannelse af den skarpe æblesyre til den blødere mælkesyre. Ifølge Wine Spectator sker den i de fleste rødvine og gør vinen blødere og mere stabil.¹⁷ Cahier des charges kræver, at rød Châteauneuf-du-Pape har under 0,4 gram æblesyre pr. liter, når den tappes.³ I praksis betyder det, at omdannelsen skal være gennemført.

Millésime

Årgang, altså det år, druerne blev høstet. Efter EU-forordning 2019/33 må årgangen kun stå på etiketten, hvis mindst 85 % af druerne er høstet det pågældende år.¹⁰

Mis en bouteille au domaine

“Tappet på domænet”. EU-forordning 2019/33 tillader, at tapperens navn suppleres med udtryk for, at vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse er tappet på producentens bedrift, hos en producentsammenslutning eller i en virksomhed i eller tæt ved området. Betingelserne for udtrykkene fastsætter hvert medlemsland selv.¹⁰

Mistral

En kold og tør nordenvind. Météo-France beskriver den som en turbulent og som regel tør vind, der blæser fra nord i Rhônedalen, i gennemsnit med 50 km/t og i vindstød med 80–100 km/t eller mere.¹⁸ Den driver skyerne væk, så dage med mistral ofte er meget solrige.¹⁸ Ifølge cahier des charges giver mistralen mere sol og mindre regn i Châteauneuf-du-Pape, og det tørre klima holder svampesygdomme nede.³

Négociant

En vinhandler, der køber druer og laver vin af dem eller køber færdig vin og blander den, og som tapper og sælger vinen under eget navn.¹⁹

Râpé

Vin af de druer, der sorteres fra. Cahier des charges kræver håndhøst og sortering af druerne, og de frasorterede druer skal enten kasseres eller bruges til râpé.³ Râpé skal udgøre mindst 2 % af den anmeldte mængde og må ikke sælges med nogen geografisk betegnelse.³

Safre

Lokal betegnelse for mergelholdigt sand fra miocæn. En rapport fra den franske geologiske tjeneste BRGM om Vaucluse beskriver safre som uensartede lag af sandet mergel og sandsten, der er mere eller mindre kalkholdige.²⁰ I Châteauneuf-du-Pape kommer de gamle havaflejringer op til overfladen i den nordøstlige del som sandjord, safre og rød sandsten.³ Se også sand.

Samgæring

At gære flere druesorter sammen i samme kar i stedet for at gære dem hver for sig og blande bagefter. Wine Spectator kalder det co-fermentation og forbinder det med marker, hvor sorterne står blandet.⁶ I Châteauneuf-du-Pape står sorterne ofte sammen i samme parcel.³

Sand

Sandjord findes især i den østlige og nordlige del af appellationen. Producenternes organisation placerer sand, sandsten og mergel fra slutningen af tertiærtiden dér og forbinder jorden med vine med fin tekstur og silkebløde tanniner.¹⁴ Cahier des charges nævner jord med sandet tekstur som en af de jordtyper, afgrænsningen bygger på.³

Ståltank

Tank af rustfrit stål til gæring og lagring. Ifølge producenternes organisation er mange i Châteauneuf-du-Pape siden 1980’erne gået over til ståltanke, fordi de er mere effektive.¹

Terroir

Samspillet mellem et sted og de mennesker, der dyrker det. INAO definerer terroir som et afgrænset geografisk område, hvor et fællesskab gennem sin historie har opbygget en fælles viden om produktion, baseret på samspillet mellem det fysiske og biologiske miljø og menneskelige faktorer.² Begrebet er et af de historiske grundlag for AOP.²

Urgonsk kalk

Massiv kalksten fra urgon. Ifølge cahier des charges hviler appellationens undergrund mod vest på urgonske kalklag, som danner et plateau i omkring 100 meters højde.³ Producenternes organisation beskriver kalken i den vestlige del som kalksten fra kridttiden.¹⁴

Vieilles vignes

“Gamle vinstokke”. Cahier des charges for Châteauneuf-du-Pape definerer ikke udtrykket. Reglerne skelner kun mellem stokke over og under 40 år ved beskæringen, hvor de ældste må have 15 øjne pr. stok mod 12 for de yngre.³ Den internationale vinorganisation OIV vedtog i 2024 en definition, hvor en gammel vinstok er en plante, der dokumenteret er mindst 35 år gammel.²¹

Vin de garde

Vin til lagring. Cahier des charges beskriver den røde Châteauneuf-du-Pape som særligt egnet til at blive lagret.³

Økologisk

Dyrkning efter EU’s regler for økologisk landbrug, hvor GMO er forbudt, og brugen af syntetiske kemiske midler er stærkt begrænset.¹⁶ Økologiske bedrifter kontrolleres hvert år af godkendte certificeringsorganer. Færdigpakkede økologiske fødevarer skal bære EU’s økologimærke, og det franske AB-mærke kan bruges ved siden af.¹⁶ Ifølge producenternes organisation dyrkes 35 % af appellationens areal økologisk eller biodynamisk.¹

Kilder

1. Winemaking – AOC Châteauneuf-du-Pape, hentet 26.9.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶ ↩⁷ ↩⁸ ↩⁹ ↩¹⁰ ↩¹¹ ↩¹² ↩¹³

2. Appellation d’origine protégée / contrôlée (PDO / AOC) – INAO, hentet 26.9.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶

3. Cahier des charges de l’appellation d’origine contrôlée « Châteauneuf-du-Pape », homologeret ved dekret nr. 2011-1567 af 16. november 2011 – INAO, hentet 26.9.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶ ↩⁷ ↩⁸ ↩⁹ ↩¹⁰ ↩¹¹ ↩¹² ↩¹³ ↩¹⁴ ↩¹⁵ ↩¹⁶ ↩¹⁷ ↩¹⁸ ↩¹⁹ ↩²⁰ ↩²¹ ↩²² ↩²³ ↩²⁴

4. What is “bâtonnage”? – Dr. Vinny, Wine Spectator, 15.2.2016, hentet 26.9.2026 ↩ ↩²

5. Viticulture et vinification sur un domaine Demeter, fiche technique 2022 – Demeter France, hentet 26.9.2026 ↩ ↩² ↩³

6. What is a “field blend”? – Dr. Vinny, Wine Spectator, 30.11.2007, hentet 26.9.2026 ↩ ↩²

7. L’agriculture raisonnée : entre productivité et durabilité, un compromis éphémère ? – Archives nationales du monde du travail, 6.4.2021, hentet 26.9.2026 ↩ ↩²

8. Décret n° 2002-631 du 25 avril 2002 relatif à la qualification des exploitations agricoles au titre de l’agriculture raisonnée, artikel 1 – Légifrance, hentet 26.9.2026 ↩ ↩²

9. Demi-Muid – Wine Spectator, Glossary, hentet 26.9.2026 ↩

10. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33, artikel 46, 49 og 54 samt bilag VI – EUR-Lex, hentet 26.9.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴

11. Bouteille armoriée – AOC Châteauneuf-du-Pape, hentet 26.9.2026 ↩ ↩²

12. Élevage – Wine Spectator, Glossary, hentet 26.9.2026 ↩ ↩²

13. Foudre – Wine Spectator, Glossary, hentet 26.9.2026 ↩

14. Un terroir d’exception – AOC Châteauneuf-du-Pape, hentet 26.9.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶

15. Tout savoir sur la Haute Valeur Environnementale (HVE) – Ministère de l’Agriculture, hentet 26.9.2026 ↩ ↩²

16. La certification en agriculture biologique – Ministère de l’Agriculture, hentet 26.9.2026 ↩ ↩² ↩³

17. Malolactic Fermentation – Wine Spectator, Glossary, hentet 26.9.2026 ↩

18. Le mistral, vent régional – Météo-France, hentet 26.9.2026 ↩ ↩²

19. Négociant (négociant-éléveur) – Wine Spectator, Glossary, hentet 26.9.2026 ↩

20. Schéma départemental des carrières de Vaucluse, BRGM-rapport R 38 018, november 1994 – DREAL Provence-Alpes-Côte d’Azur, hentet 26.9.2026 ↩

21. OIV Definitions and recommendations on old grapevines and old vineyards in the vitivinicultural sector (OIV-VITI 703-2024) – OIV, hentet 26.9.2026 ↩