Druerne

Den officielle liste: 13 eller 18 druer?

Reglerne for Châteauneuf-du-Pape står i appellationens cahier des charges. Den version, INAO henviser til, blev godkendt ved dekret nr. 2011-1567 af 16. november 2011¹². Afsnittet om druesorter er kort og gælder både rød og hvid vin. Druerne står i alfabetisk rækkefølge: bourboulenc B, brun argenté N (lokalt kaldet »vaccarèse«), cinsaut N, clairette B, clairette rose Rs, counoise N, grenache blanc B, grenache gris G, grenache N, mourvèdre N, muscardin N, picardan B, piquepoul blanc B, piquepoul gris G, piquepoul noir N, roussanne B, syrah N og terret noir N¹. Det giver 18 sorter, og samme dokument nævner selv »en liste på atten druesorter«¹.

Tallet 13 kommer fra appellationens egen organisation, som lister 13 druer og samler farvevarianterne under ét navn: Grenache (sort, grå, hvid), Picpoul (hvid, grå, sort) og Clairette (hvid, rosa)³. Med tre Grenacher, tre Picpouler og to Clairetter bliver 13 navne til 18 sorter. Producenterne bruger også 13. André Brunel skriver på sin hjemmeside, at dekretet tillader 13 druer, otte røde og fem hvide⁴, og ifølge Tablas Creek var det 13 druer, AOC-reglerne tillod i 1930’erne⁵.

To ting overrasker ofte folk, der kender andre appellationer. Reglerne siger intet om, hvor meget der skal være af hver drue. Man må godt komme hvide druer i rødvinen og tappe en vin på én drue alene, også hvis druen er Vaccarèse⁶. Til gengæld er beskæringsreglerne forskellige fra drue til drue. Grenache Noir, Mourvèdre, Piquepoul Noir og Terret Noir skal dyrkes som gobelet (buskvin), men Syrah er den eneste drue, der også må beskæres efter Guyot-metoden¹. Kravet til modenhed er også højere for Grenache (216 g sukker pr. liter most) end for de andre blå druer (207 g) og for de hvide (196 g)¹.

Ifølge cahier des charges er listen over druer et resultat af Joseph Ducos’ forsøg med druesorter omkring 1870¹. Appellationens organisation placerer i stedet hans arbejde på Château La Nerthe i begyndelsen af 1800-tallet³.

Grenache

Grenache er hoveddruen på vinmarkerne¹. Matt Walls anslår, at den udgør omkring tre fjerdedele af det beplantede areal⁶. I en anden artikel angiver han lidt over 70 % af de røde plantninger⁷. Druen stammer fra Den Iberiske Halvø. Ifølge appellationen giver den vinen struktur, kraft og evne til at ældes, og den tåler både varmen og mistralen³.

Walls beskriver druens svage sider sådan: fuldmoden Grenache har sjældent under 15 % alkohol, syren er kun moderat, og druen giver hverken meget farve eller mange tanniner. Den oxiderer også let. Derfor gærer og lagrer de fleste den i ståltank, beton eller store foudres og ikke i små barriques⁷. Jorden kan mærkes i vinen: galets roulés giver muskuløse vine, mens sand giver finesse⁷. André Brunel planter 70 % Grenache til sine røde vine, fordi velmoden Grenache giver kraft, rundhed og aromaer af mosede røde bær⁸.

Syrah

Syrah og Mourvèdre er de mest udbredte røde druer efter Grenache, og de bidrager med den farve og tannin, som Grenache kan mangle⁶. Hos André Brunel udgør Syrah 10 % af beplantningen til de røde vine. Brunel bruger den til friske sorte frugtaromaer og mere farve⁸. Ifølge Brunels oversigt over druerne har Syrah en kraftig tanninstruktur og en dyb violet farve⁴. Syrah skiller sig ud i reglerne ved at være den eneste drue, der også må Guyot-beskæres¹. Hos Beaucastel har Perrin-familien i de seneste to årtier plantet mindre Syrah og mere Counoise⁵.

Mourvèdre

Mourvèdre har en historie med op- og nedture i appellationen. Efter phylloxera-angrebet i slutningen af 1800-tallet var druen svær at pode på de nye grundstammer, så de fleste producenter i Châteauneuf-du-Pape genplantede med Grenache i stedet. Egnede grundstammer kom først efter Anden Verdenskrig. Derefter gjorde Jacques Perrin Mourvèdre til en hoveddrue i de røde Beaucastel-vine⁹. I appellationen som helhed spiller den stadig en tydelig birolle, og Beaucastel er usædvanlig ved at bruge op til 35 % i nogle årgange⁹.

André Brunel planter 17 % Mourvèdre på ler- og sandjord og høster den sent. Ifølge ham giver den struktur og faste tanniner og styrker Grenachen uden at ændre dens karakter⁸. På Beaucastel gærer Mourvèdre og Syrah i koniske trækar, fordi husets vinmagere betragter dem som reduktive druer. De øvrige druer gærer i beton og glaseret stentøj¹⁰.

Cinsault

Cinsault staves cinsaut i reglerne¹. Hos André Brunel udgør den 3 % og skal gøre helheden lidt lettere⁸. I Frankrig foretrækker man generelt Cinsault frem for Counoise, fordi den modner tidligere. Perrin-familien vælger dog Counoise, fordi den efter deres mening giver mere dybde og friskere syre¹¹.

De sjældne røde: Counoise, Vaccarèse, Terret Noir og Muscardin

Perrin-familien sætter pris på Muscardin, fordi den giver friskhed og et blomsterpræg. Tablas Creek beskriver vinen som bleg med frisk syre¹⁴.

Hvide druer og hvid Châteauneuf-du-Pape

Rødvin dominerer i appellationen. Ifølge cahier des charges er 95 % af den gennemsnitlige produktion rødvin¹. Matt Walls skriver, at andelen af hvidvin er stigende og nu for første gang har nået 8 %⁶. Ifølge reglerne laves de hvide vine hovedsageligt af Grenache Blanc, Clairette og Roussanne¹.

Grenache Blanc giver ifølge André Brunel en blød fylde (»onctuosité«)⁴, mens Tablas Creek fremhæver dens friske syre, som afbalancerer Roussannes rigdom¹⁵.

Flere producenter vender tilbage til Clairette for at få mere friskhed og mineralitet¹⁶. Den lyserøde variant, Clairette Rose, er kun plantet i lille omfang¹⁶. Brunel har brugt Clairette i sin hvidvin siden 2020 for at give den balance og friskhed⁸.

André Brunel kalder Roussanne sart og skrøbelig og mener, at den giver elegance og finesse⁴. På Beaucastel udgør den 80 % af den hvide blanding¹⁷, og husets Roussanne Vieilles Vignes er lavet udelukkende på Roussanne¹⁸.

Interessen for Bourboulenc stiger, fordi den holder på syren i et varmt klima¹⁹.

Sådan bruger producenterne druerne

Da reglerne ikke fastsætter nogen fordeling, varierer blandingerne meget fra hus til hus.

Kilder

1. Cahier des charges de l’appellation d’origine contrôlée « Châteauneuf-du-Pape » (INAO, dekret nr. 2011-1567), hentet 23.9.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶ ↩⁷ ↩⁸ ↩⁹ ↩¹⁰ ↩¹¹ ↩¹² ↩¹³ ↩¹⁴

2. Châteauneuf-du-Pape rouge – INAO, hentet 23.9.2026 ↩

3. Les 13 cépages du Châteauneuf-du-Pape – AOC Châteauneuf-du-Pape, hentet 23.9.2026 ↩ ↩² ↩³

4. Principaux cépages – Domaine André Brunel, hentet 23.9.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴

5. Counoise – Tablas Creek Vineyard, hentet 23.9.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴

6. Matt Walls: Châteauneuf-du-Pape: A User Guide – Wine Scholar Guild, hentet 23.9.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶ ↩⁷

7. Matt Walls: Everything you need to know about Southern Rhône Grenache – Wine Scholar Guild, hentet 23.9.2026 ↩ ↩² ↩³

8. L’encépagement : une histoire de caractère – Domaine André Brunel, hentet 23.9.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶

9. Mourvèdre – Tablas Creek Vineyard, hentet 23.9.2026 ↩ ↩²

10. Château de Beaucastel Châteauneuf-du-Pape Rouge 2023 – Beaucastel, hentet 23.9.2026 ↩ ↩² ↩³

11. Cinsaut – Tablas Creek Vineyard, hentet 23.9.2026 ↩

12. Vaccarèse – Tablas Creek Vineyard, hentet 23.9.2026 ↩

13. Terret Noir – Tablas Creek Vineyard, hentet 23.9.2026 ↩ ↩²

14. Muscardin – Tablas Creek Vineyard, hentet 23.9.2026 ↩

15. Grenache Blanc – Tablas Creek Vineyard, hentet 23.9.2026 ↩

16. Clairette Blanche – Tablas Creek Vineyard, hentet 23.9.2026 ↩ ↩²

17. Château de Beaucastel Blanc – Famille Perrin, hentet 23.9.2026 ↩

18. Roussanne – Tablas Creek Vineyard, hentet 23.9.2026 ↩

19. Bourboulenc – Tablas Creek Vineyard, hentet 23.9.2026 ↩

20. Picpoul – Tablas Creek Vineyard, hentet 23.9.2026 ↩

21. Picardan – Tablas Creek Vineyard, hentet 23.9.2026 ↩

22. Stephen Brook: Wine Legend: Château Rayas, Réserve, Châteauneuf-du-Pape 1990 – Decanter, hentet 23.9.2026 ↩

23. Château de Beaucastel Rouge – Famille Perrin, hentet 23.9.2026 ↩ ↩²