Spring til indhold
Ruinen af pavernes sommerborg over vinmarker med buskstokke i foråret

Et dansk opslagsværk

Châteauneuf-du-Pape

Appellationen, jorden, de tilladte druer og husene, der laver vinen. Hver oplysning har en kilde.

Foto: elle faitdesphotos / Unsplash

3.150hektar vinmark
5kommuner
18tilladte druesorter
1936AOC fra

Kilderne tjekket · Ansvarshavende redaktør: Kent Medom

Kort fortalt

  • Cirka 3.150 hektar vinmarker i fem kommuner nord for Avignon. Appellationen blev anerkendt ved dekret den 15. maj 1936.
  • Cahier des charges nævner 18 druesorter. Producenternes organisation taler om 13, fordi farvevarianter af samme drue tælles som én.
  • Kun rød og hvid vin. Rødvin udgør 93 % af produktionen, udbyttet er højst 35 hl/ha, og druerne skal høstes med hånden.
  • Jorden spænder fra rullesten på de gamle Rhône-terrasser til sand, safre og kalk.

Hvor ligger Châteauneuf-du-Pape?

Appellationen ligger på Rhônes venstre bred, omkring 15 kilometer nord for Avignon og vest for sletten Comtat Venaissin.1 Vinen skal høstes og laves i fem kommuner i departementet Vaucluse: Châteauneuf-du-Pape, Courthézon, Orange, Bédarrides og Sorgues.1 Dog hører ikke hele kommunernes areal med. Kun de parceller, der ligger inden for den afgrænsning, som domstolen i Avignon fastlagde ved en dom den 28. marts 1930 (med senere ændringer), må bruge navnet.1

Paverne og sommerborgen

Ifølge cahier des charges går vinmarkerne sandsynligvis mindst tilbage til 1000-tallet. Dyrkningen tog dog først fart i 1300-tallet, da pavestolen flyttede til Avignon, og især under Johannes XXII, der var pave fra 1316 til 1334. Han lod borgen bygge som sin “résidence secondaire”, og ruinerne står der stadig.1 Producenternes organisation beskriver borgen som pavernes sommerresidens og skriver, at vinen fik status som “Vin du Pape” og blev serveret i pavepaladset i Avignon.4

Pavepaladset i Avignon med sine to spidse stentårne og gotiske buer
Pavepaladset i Avignon. Foto: Anna Storsul / Unsplash

I 1200-tallet hed byen Châteauneuf-Calcernier. “Calcernier” henviste til den sigtede kalk, der blev fremstillet i store mængder i kommunen. Først i 1893 fik byen navnet Châteauneuf-du-Pape, efter anmodning fra borgmester Joseph Ducos og byrådet.5

Omkring 1870 undersøgte Joseph Ducos grundigt, hvad hver drue bidrog med. Listen over tilladte druer i det første AOC-dekret bygger ifølge cahier des charges på hans arbejde.1

Baron Le Roy og vejen til den første AOC

1919.

Loven om oprindelsesbetegnelser kommer, men er efter vinbøndernes mening for generel.3

4. oktober 1923.

Stiftende generalforsamling i producentforeningen med baron Le Roy de Boiseaumarié som formand.3

28. juni 1929.

Ved en dom fra domstolen i Avignon får foreningen et sæt regler, som cahier des charges kalder AOC’ens grundlag: afgrænsning af området, en liste over tilladte druer, en mindste alkoholprocent og sortering af druerne.1

21. november 1933.

Kassationsretten stadfæster afgrænsningen og produktionsreglerne.3

15. maj 1936.

Dekretet om appellationen kommer.1 Châteauneuf-du-Pape bliver Frankrigs første AOC for vin, efterfulgt af Arbois, Tavel, Monbazillac, Cassis og Cognac.6

Ifølge cahier des charges blev de lokale krav på samme tid skrevet ind i den nationale lovgivning om AOC-systemet, som de andre franske regioner siden fulgte.1

Tidslinje for Châteauneuf-du-Pape fra pave Johannes XXII til den første AOC i 1936 og flasken i 1937
Grafikken må frit bruges med et link til chateauneufdupape.dk – hent den som SVG: chateauneufdupape.dk/tidslinje-chateauneuf-du-pape.svg

Jorden: rullesten, sand, safre og kalk

Under vinmarkerne ligger marin molasse fra miocæn. Mod vest støder den op til massive kalklag fra urgon, der danner et plateau i cirka 100 meters højde. Oven på plateauet aflejrede Rhône grove flodsten i slutningen af pliocæn.1

Jordtyperne i Châteauneuf-du-Pape: galets roulés, sand og safre, og kalk – hvor de ligger, og hvad de giver
Grafikken må frit bruges med et link til chateauneufdupape.dk – hent den som SVG: chateauneufdupape.dk/jord-chateauneuf-du-pape.svg
Galets roulés.

De såkaldte villafranchien-terrasser består af rullesten fra Alperne. Stenene er ofte store og ligger i tykke lag med en rødlig lerjord imellem.1 Terrasserne løber mod nordvest ved Mont-Redon og Cabrières og mod syd ved La Crau.7 Cahier des charges forklarer, at stenene lagrer dagens varme og afgiver den om natten (“caïau frejaü”), hvilket hjælper druerne til at modne helt.1 Organisationen forbinder terrasserne med rødvine, som den kalder “generous, round, structured”.7

Sand og safre.

Mod nordøst kommer molassen fra miocæn- og pliocænhavene op til overfladen som sandjord, safre og rød sandsten.1 Organisationen placerer sand og safre mod øst og nord og siger, at jorden giver vine med fin tekstur og silkebløde tanniner.7 Château Rayas er et eksempel. Ifølge Decanter er vinstokkene plantet i sand, og godset, der har navn efter lieu-dit’et Le Rayas, har lige så meget jord med træer som med vinstokke. Husets anden Châteauneuf, Pignan, kommer fra en lille parcel i lieu-dit’et af samme navn lige nord for Rayas.8

Kalk.

I den vestlige del består jord og undergrund ifølge organisationen af kalksten fra kridttiden med enkelte mergellag. Organisationen forbinder kalken med friske, aromatiske hvidvine.7

Klima og mistral

Klimaet er middelhavsklima og præget af mistralen, en kold og tør nordenvind, der giver mere sol og mindre regn. Ifølge cahier des charges falder der under 650 millimeter nedbør om året, og solen skinner omkring 2.800 timer. Området er et af de tørreste i Rhônedalen.1 Producenternes organisation angiver nedbøren til 500–600 millimeter og skriver, at temperaturen let når 34–38 °C.7 Det tørre klima og mistralen holder svampesygdomme nede, så druerne kommer sunde ind.1

Druerne: 13 eller 18?

Cahier des charges nævner 18 druesorter, som både rødvin og hvidvin må laves af: bourboulenc, brun argenté (som lokalt kaldes vaccarèse), cinsaut, clairette, clairette rose, counoise, grenache blanc, grenache gris, grenache noir, mourvèdre, muscardin, picardan, piquepoul blanc, piquepoul gris, piquepoul noir, roussanne, syrah og terret noir.1

Grenache noir er den dominerende drue.19 Hvidvinene laves hovedsageligt af grenache blanc, clairette og roussanne.1 Historisk stod alle druerne blandet på samme mark,9 og cahier des charges skriver, at de stadig ofte er plantet sammen i samme parcel.1 Grenache noir, mourvèdre, piquepoul noir og terret noir skal dyrkes som gobelet, altså fritstående buske, med kort beskæring.1

Rød og hvid: reglerne

Appellationen omfatter kun stille rødvin og hvidvin. Rosé og mousserende vin må ikke kaldes Châteauneuf-du-Pape.1 Producenternes organisation opgør fordelingen til 93 % rød og 7 % hvid.2 Tallet i cahier des charges fra 2010 er 95 % rød.1

Producenternes organisation fremhæver, at udbyttet på 35 hl/ha er et af de laveste i Frankrig.10

Flasken med pavevåbnet

I 1937 lod producentforeningen en flaske udforme med et præget våben: en pavekrone over Sankt Peters nøgler og ordene “Châteauneuf-du-Pape contrôlé” med gotiske bogstaver rundt om.11 Flasken er et kollektivt varemærke, og Kassationsretten slog den 21. september 2004 fast, at den er et beskyttet kunstnerisk værk med en original og særpræget karakter.11 Flasken er foreningens mærke og indgår ikke i reglerne for appellationen. I cahier des charges står der kun, at beholdere under 3 liter skal være af glas.1

Tradition og prestige-cuvéer

Ifølge Decanter var det tidligere kutyme, at et hus lavede én rødvin, og måske én hvidvin, ved at blande druerne fra alle sine parceller.12 Et par huse, fx Domaine Roger Sabon og Château la Nerthe, lavede en særlig cuvée før, men med årgang 1989 blev det udbredt. Det år lancerede bl.a. Château de Beaucastel Hommage à Jacques Perrin, Domaine les Cailloux Cuvée Centenaire, Domaine de Marcoux Vieilles Vignes og Clos du Mont-Olivet Cuvée du Papet.12 I Cuvée du Papet udgør druer fra lieux-dits Montalivet, Bois Dauphin og La Crau typisk rygraden.12 Decanter nævner også, at ikke alle mener, at de særlige cuvéer har været en god udvikling for appellationen.12

I kælderen var det traditionelt at gære med hele klaser. Ifølge producenternes organisation er mange i det seneste årti gået over til at afstilke helt eller delvist. Traditionelt lagres vinen på store foudres på 150–200 hektoliter, men der bruges også mindre fade, demi-muids og amforaer.10

Sådan læser du en CdP-etiket

Tegnet Châteauneuf-du-Pape-etiket med forklaring af cuvéenavn, appellationsnavn, lieu-dit og våbenet i glasset
Grafikken må frit bruges med et link til chateauneufdupape.dk – hent den som SVG: chateauneufdupape.dk/etiket-chateauneuf-du-pape.svg
Appellationens navn.

“Châteauneuf-du-Pape” skal stå på etiketten.1 Vinen er enten rød eller hvid. Andre farver findes ikke under navnet.1

Lieu-dit.

Etiketten må nævne en mindre geografisk enhed, men kun hvis det er et matrikuleret lieu-dit, og kun hvis det står på høstanmeldelsen.1 Navne som La Crau eller Pignan på etiketten fortæller derfor, hvor druerne er vokset.812

Cuvéenavnet.

Betegnelser som “Vieilles Vignes” eller “Cuvée Spéciale” er ikke defineret i cahier des charges. Det er husets egne navne.112

Våbenet på flasken.

Pavekronen og nøglerne i glasset er producentforeningens varemærke.11 Våbenet er ikke et krav for at bruge appellationen.1

Naboerne

Vinmark i forårsgrønt under takkede kalkstenstoppe i Dentelles de Montmirail
Vinmarker under Dentelles de Montmirail ved Gigondas. Foto: le Sixième Rêve / Unsplash

Châteauneuf-du-Pape er et af de ti sydlige crus i Côtes du Rhône. Crus står øverst i en pyramide med Côtes du Rhône nederst og Côtes du Rhône Villages i midten. 21 af landsbyerne i Villages må skrive deres eget navn på etiketten.13

Gigondas

ligger ved foden af Dentelles de Montmirail og laver især rødvin af grenache med syrah og mourvèdre.14

Vacqueyras

ligger også ved foden af Dentelles de Montmirail, i kommunerne Vacqueyras og Sarrians, og laver rød, hvid og rosé.15

Lirac

ligger over Rhônes højre bred i departementet Gard og må lave rød, rosé og hvid.16

Tavel

ligger omkring 15 kilometer nordvest for Avignon og laver kun rosé. INAO kalder den Frankrigs første anerkendte rosévin.17

Kilder

  1. Cahier des charges de l’appellation d’origine contrôlée « Châteauneuf-du-Pape », homologeret ved dekret nr. 2011-1567 af 16. november 2011 – INAO, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10 ↩11 ↩12 ↩13 ↩14 ↩15 ↩16 ↩17 ↩18 ↩19 ↩20 ↩21 ↩22 ↩23 ↩24 ↩25 ↩26 ↩27 ↩28 ↩29 ↩30

  2. AOC Châteauneuf-du-Pape – forside, chateauneuf.com, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2

  3. The conquest of the name – AOC Châteauneuf-du-Pape, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4

  4. Histoire papale – AOC Châteauneuf-du-Pape, hentet 23.9.2026 ↩

  5. Histoire du village de Châteauneuf-du-Pape – chateauneufdupape.org, hentet 23.9.2026 ↩

  6. The 90th anniversary of the first 6 controlled appellations in France – AOC Châteauneuf-du-Pape, hentet 23.9.2026 ↩

  7. Un terroir d’exception – AOC Châteauneuf-du-Pape, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5

  8. Château Rayas: The enduring winemaking mysteries behind this Rhône icon – Matt Walls, Decanter, 27.1.2026, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2

  9. 13 Cépages Châteauneuf du Pape – AOC Châteauneuf-du-Pape, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3

  10. Winemaking – AOC Châteauneuf-du-Pape, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2

  11. Bouteille armoriée – AOC Châteauneuf-du-Pape, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3

  12. Class of ‘89: Clos du Mont-Olivet and the birth of Châteauneuf’s cuvée spéciale – Matt Walls, Decanter, 26.2.2026, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6

  13. Côtes du Rhône and Côtes du Rhône Villages – cotesdurhone.com, hentet 23.9.2026 ↩

  14. Gigondas rouge – INAO, hentet 23.9.2026 ↩

  15. Vacqueyras rouge – INAO, hentet 23.9.2026 ↩

  16. Cahier des charges de l’AOC « Lirac » – INAO, hentet 23.9.2026 ↩

  17. Tavel – INAO, hentet 23.9.2026 ↩

Klaser af mørkeblå druer hænger på vinstokke med tykke, gamle stammer
Foto: Oskar Hagberg / Unsplash