Kort fortalt
- Der faldt 400–500 mm regn fra oktober til december 2019, og knopskydningen kom 12 dage tidligere end i 2019.
- De første hvide druer blev høstet i august, og høsten sluttede midt i oktober.
- Producenternes organisation beskriver rødvinene som lidt mindre farvestærke end 2019, med mindre alkohol og mere friskhed.
- Decanters Matt Walls fandt stor forskel på kvaliteten, da vinene lå på fad, men kaldte senere årgangen fremragende på flaske.
Vejret
Efter den varme og tørre sommer i 2019 kom der regn igen. Ifølge producenternes organisation faldt der 400–500 millimeter mellem oktober og december 2019, afhængigt af stedet, og det sene forår var særlig vådt.1 Vinteren var mild, og knopskydningen kom 12 dage tidligere end i 2019. En morgenfrost den 25. marts gjorde begrænset skade på nogle få parceller, og vinstokkene blomstrede i midten af maj.1
Matt Walls fra Decanter citerer Marilou Vacheron fra Le Clos du Caillou for, at vinstokkene fik vandreserver på over 400 millimeter i efteråret og vinteren, og at knopskydningen kom to uger tidligt. Walls skriver selv, at der ikke var frost, og at blomstringen gav rigeligt med druer.2 Organisationen nævner altså frosten den 25. marts, mens Walls skriver, at der ikke var nogen.
Fra midten af juni til begyndelsen af august regnede det ikke, og der var frygt for vandstress, indtil nogle sommerbyger fjernede risikoen.1 Sommeren var varm, men ikke hed: Kun 3 ud af 5 dage fra juni til september kom over 30 °C, og temperaturen toppede over 40 °C omkring 1. august. Druerne begyndte at modne sidst i juli, og modningen gik meget hurtigt.1 Ifølge Walls var det et varmt og tørt år som 2019, men uden de samme ekstremer, og nætterne var lidt køligere.2
Inter Rhône, som dækker hele Rhônedalen og ikke kun Châteauneuf-du-Pape, kalder 2020 en solrig årgang, men ikke en brændende hed. Den potentielle alkohol steg, men nåede ikke niveauet fra 2019.3
Høsten
De første hvide druer blev høstet fra tredje uge af august, og syrah fra begyndelsen af september. Omkring den 20. september faldt der 40–60 millimeter regn. Ifølge organisationen forsinkede regnen høsten og bremsede sukkeropbygningen, men den fremskyndede den fenoliske modning i grenache og mourvèdre. Derefter fortsatte høsten i godt vejr til midten af oktober, så hver parcel kunne høstes ved optimal modenhed. Druerne var sunde og skulle kun sorteres meget lidt, og den alkoholiske gæring forløb uden problemer.1
Høststarten varierede fra hus til hus. Caroline Charrier fra Domaine Font de Courtedune fortæller i Decanter, at de begyndte omkring 7. september, mens Fabrice Brunel fra Domaine les Cailloux høstede fra 20. august til 20. september. Brunel siger, at de forskellige druer og jordtyper modnede tættere på hinanden end normalt.2 Wine Spectator skriver om hele den sydlige Rhône, at høstforholdene var ideelle, og at udbyttet var solidt.4
Vinene
Producenternes organisation beskriver de hvide 2020’ere som elegante med fin syre og en duft af citrus og frisk frugt. Rødvinene har ifølge organisationen lidt mindre farve end 2019’erne, men også mindre alkohol, mere friskhed, ren frugt og fine tanniner. Syrah giver brombær, hvid peber og mentol, mens grenache giver frisk hindbær, garrigue eller ingefær afhængigt af jorden.1
Matt Walls smagte vinene fra fad i 20212 og skrev, at forskellen i kvalitet ikke var tydeligere noget sted i Rhône end i Châteauneuf-du-Pape.5 Mange Tradition-cuvéer var ifølge ham “disappointingly lean and scrawny”, mens de bedste jorder gav atletiske og elegante vine. Grenache og mourvèdre klarede sig godt, især på galets roulés, mens syrah og kalkjorde klarede sig dårligere. En lang lagring var afgørende for at give vinene vægt, men vine lagret på nye fade havde ikke altid frugt nok til at bære egetræet.5 Om de hvide skrev han: “this is an incredible year for Châteauneuf blanc”.5 Han sammenlignede med 2019: Den, der vil have prangende, strukturerede vine, skal vælge 2019, mens de mere kompakte 2020’ere ifølge Walls passer til flere slags mad.5
I 2024 smagte Walls over 100 vine fra flaske. De fleste Tradition-cuvéer havde da fået den vægt, han havde håbet på. Omkring 10 % af vinene havde en overmoden, syltet eller bagt karakter, og alkoholen var ret høj og nogle gange for høj. De fleste vine, han valgte fra, var cuvées spéciales, som regel på grund af for meget fad, overmodenhed eller alkohol ude af balance.2
Inter Rhône skriver om rødvinene i hele den sydlige Rhône, at syrah skiller sig ud, mens grenache havde sværere ved at nå fuld fenolisk modenhed og ikke har så meget farve som normalt.3 Wine Spectator skriver om den sydlige Rhône, at kvaliteten er “more heterogeneous”.4
Drikkevindue og lagring
Producenternes organisation skriver, at de røde 2020’ere kan drikkes unge, men også har et godt lagringspotentiale.1 Efter smagningen fra flaske skrev Matt Walls, at mange af vinene kan drikkes nu eller inden for et par år, og at de fleste kan holde i 15–20 år, enkelte op til 30 år.2 Wine Spectator giver den sydlige Rhône 2020 betegnelsen “Drink or hold” og fremhæver, at vinene kan drikkes med det samme.4
Kilder
-
Châteauneuf-du-Pape, 2020 vintage – AOC Châteauneuf-du-Pape, hentet 24.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8
-
Châteauneuf-du-Pape: Revisiting 2020 in bottle – Matt Walls, Decanter, 10.12.2024, hentet 24.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6
-
2020: A precocious yet beautiful vintage, with varied yields – Inter Rhône, vins-rhone.com, hentet 24.9.2026 ↩ ↩2
-
Southern Rhône Valley – Vintage Charts, Wine Spectator, hentet 24.9.2026 ↩ ↩2 ↩3
-
Châteauneuf-du-Pape 2020: report and top-scoring wines – Matt Walls, Decanter, 15.12.2021, hentet 24.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4



