Spring til indhold

Tavel

Tavel ligger over for Châteauneuf-du-Pape på Rhônes højre bred og må kun lave rosé. Appellationen fra 1936 er ifølge INAO Frankrigs første anerkendte rosé.

Kilderne tjekket · Ansvarshavende redaktør: Kent Medom

Kort fortalt

  • Anerkendt ved dekret den 15. maj 1936, samme dag som Châteauneuf-du-Pape. INAO kalder Tavel Frankrigs første anerkendte rosévin.
  • Appellationen må kun lave stille rosé. Grenache skal altid indgå i blandingen.
  • 781 hektar i 2025 ifølge Inter Rhône. Vinmarkerne ligger i Tavel og en lille del af Roquemaure i departementet Gard.
  • Druerne macererer 12–48 timer, længere end til hvidvin og kortere end til rødvin.

Hvor ligger Tavel?

Tavel ligger i Rhônedalen omkring 15 kilometer nordvest for Avignon på flodens højre bred. Vinmarkerne ligger næsten alle i kommunen Tavel og på en lille del af Roquemaure i departementet Gard.1 Afgrænsningen af parcellerne blev revideret i 2017.2 Lirac ligger nord for Tavel, og de to appellationer overlapper ikke.3

Klimaet er præget af mistralen. Somrene er varme og tørre, og nedbøren er i gennemsnit 700 millimeter om året, meget lidt af den i modningsperioden.4

Frankrigs første rosé-appellation

Ifølge cahier des charges er det ældste dokument, der nævner “les vignes de Tavel”, fra år 897. Pavehoffet i Avignon i 1300-tallet satte skub i produktionen og handlen med vin fra Tavel.4 Inter Rhône skriver, at pave Innocens 6. serverede vin fra Prieuré de Montézargues ved hoffet, og priorens vingods ligger stadig midt i appellationen.5 INAO fører Tavels ry tilbage til mindst 1600- og 1700-tallet.1

Phylloxeraen ramte hårdt. Ved slutningen af 1800-tallet var vinmarken skrumpet kraftigt, og befolkningen var faldet med omkring 75 %.4 I 1902 dannede vinbønderne et syndikat, et af de første i Frankrig.48 Syndikatet skriver, at de afgrænsede området i 1926.8 Inter Rhône fortæller, at syndikatets formand Aimé Roudil i 1927 samlede 40 producenter og efter forslag fra baron Le Roy bad myndighederne i Gard om at fastlægge produktionsområdet.5

Appellationen blev anerkendt ved dekret den 15. maj 1936,4 samme dag som Châteauneuf-du-Pape.9 INAO kalder den Frankrigs første anerkendte rosévin.1 Den 31. juli 1938 blev vinkooperativet indviet med præsident Albert Lebrun og konseilspræsident Édouard Daladier til stede.4

Jorden: lauzes, rullesten og sand

Syndikatet deler appellationen i tre terroirer.6 Cahier des charges beskriver fire jordtyper, som alle dræner godt. Den fjerde er “terres blanches” af nyere aflejringer sydøst for landsbyen.4

Lauzes.

Vest for landsbyen, på plateauet Les Vestides, ligger en stor kalkkedel. Jorden består af flade kalksten, lauzes, som syndikatet daterer til kridttiden.6 Ifølge cahier des charges er stenene hvide og kaster sollyset tilbage, så jorden beskyttes mod solen. Kedlen har desuden lag af rød jord, terra rossa.4

Galets roulés.

Nordøst for landsbyen ligger plateauet Vallongue i cirka 120 meters højde, dækket af store rullesten.4 Syndikatet skriver, at terrassen hører til de samme villafranchien-terrasser, som strækker sig fra Châteauneuf-du-Pape til Costières de Nîmes.6 Friedrich skriver, at Vallongue er det sted i Tavel, der ligner Châteauneufs vinmarker mest.7

Sand.

Syd og øst for landsbyen, i kvarteret Olivet, ligger sand fra pliocæn.6 Ifølge cahier des charges er det sandsynligvis de ældste dyrkede marker.4 Syndikatet forbinder sandet med lettere vine med mindre alkohol.6

Sådan bliver en Tavel til

Tavel må kun laves som stille rosé.4 Hoveddruerne er bourboulenc, cinsaut, clairette, clairette rose, grenache noir, grenache blanc, grenache gris, mourvèdre, piquepoul blanc, piquepoul gris, piquepoul noir og syrah. Calitor, carignan og carignan blanc er supplerende druer.4 Syndikatet taler om ni druer og skriver, at calitor i dag er meget sjælden.10

Ifølge syndikatet macererer blå og grønne druer sammen i 12 til 48 timer ved lav temperatur, så saften trækker farve og smag fra skallerne. Derefter gærer saften uden skaller ved kontrolleret temperatur. Malolaktisk gæring er valgfri.11 Ifølge cahier des charges varer udtrækket længere end til hvidvin og kortere end til rødvin. Det skyldes sandsynligvis, at sukkeret i druerne kan stige hurtigt, før skallerne er modne nok til rødvin.4

Den mørke rosé

Cahier des charges begrunder grænserne for farveintensiteten med traditionen for en mørk rosé og citerer forfatteren Paul Ramain, der i 1931 skrev om en “vin rosé foncé”.4 Walls skriver, at Tavel ifølge appellationens regler skal holde fast i den mørke farve, mens det på det seneste kun er de lyseste rosévine, der har kunnet sælges. Tavel kom derfor i modvind.12 Andrew Jefford har også peget på konkurrencen fra de meget lyse rosévine fra Provence.3

Walls beskriver, hvordan en gruppe vinbønder er gået den modsatte vej med lette, lyse rødvine. Nicolas Renaud fra Le Clos des Grillons siger: “Tavel isn’t a rosé as far as I’m concerned, it’s a clairet”.12 Ifølge Walls deler ikke alle producenter den linje, bl.a. fordi arbejdsgangen er dyrere.12

Kendte producenter

Mange producenter har jord i både Tavel og Lirac og bruger Tavel til rosé og Lirac til rød og hvid.3

Domaine l’Anglore.

Ifølge Walls besluttede Eric Pfifferling i 2002 at lave vinen selv uden syntetiske sprøjtemidler, maskinhøst, afstilkning og filtrering. Huset bruger typisk kulsyremaceration og lagrer vinene på store foudres.12 Decanter nævner huset som en af de vigtigste producenter i Tavel i årgang 2024.13

Château de Trinquevedel.

Guillaume Demoulin dyrker 30 hektar i Tavel og overtog huset i 2006. Cuvéen Les Vignes d’Eugène kommer fra 80 år gamle stokke, macererer 48 timer, gennemgår malolaktisk gæring og lagres 18 til 20 måneder på tank.7

Château d’Aquéria.

Husets Tavel kommer fra sandjord og består af 50 % grenache noir, 20 % syrah, 10 % clairette, 10 % mourvèdre, 5 % bourboulenc og 5 % cinsaut. Druerne afstilkes og macererer 12 til 24 timer, før saften tappes fra.14

Domaine de la Mordorée.

Huset laver også Châteauneuf-du-Pape og Lirac. Tavel-cuvéen La Reine des Bois kommer fra rullestenene på Vallongue, mens La Dame Rousse kommer fra en parcel på 9 hektar med alle tre jordtyper.7

Kilder

  1. Tavel – INAO, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3

  2. Arrêté du 24 avril 2017 modifiant le cahier des charges de l’appellation d’origine contrôlée « Tavel » – Légifrance, hentet 23.9.2026 ↩

  3. Jefford on Monday: Hidden Rhône – The other right bank – Andrew Jefford, Decanter, 8.5.2017, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3

  4. Cahier des charges de l’appellation d’origine contrôlée « Tavel », homologeret ved dekret nr. 2011-1571 af 16. november 2011 og ændret ved bekendtgørelse af 24. april 2017, offentliggjort i BO-AGRI 4.5.2017 – info.agriculture.gouv.fr (arkiveret i Web Archive 7.12.2025), hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10 ↩11 ↩12 ↩13 ↩14 ↩15 ↩16 ↩17 ↩18 ↩19 ↩20 ↩21

  5. Côtes du Rhône Cru AOC Tavel – Inter Rhône, vins-rhone.com, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3

  6. Présentation du terroir – Syndicat AOC Tavel, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7

  7. Tavel: The popes’ rosé – Jacqueline Friedrich, The World of Fine Wine, 9.5.2025 (først trykt i WFW 56, 2017), hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4

  8. Historique – Syndicat AOC Tavel, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2

  9. Cahier des charges de l’appellation d’origine contrôlée « Châteauneuf-du-Pape », homologeret ved dekret nr. 2011-1567 af 16. november 2011 – INAO, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6

  10. Les cépages – Syndicat AOC Tavel, hentet 23.9.2026 ↩

  11. La vinification – Syndicat AOC Tavel, hentet 23.9.2026 ↩

  12. Walls: Tavel and its unexpected revolution – Matt Walls, Decanter, 26.4.2022, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5

  13. Lirac & Tavel 2024: The most characterful top-scoring wines – Matt Walls, Decanter, 4.12.2025, hentet 23.9.2026 ↩

  14. Tavel – Château d’Aqueria, hentet 23.9.2026 ↩

Til salg i Danmark · Annoncelinks

Tavel hos danske forhandlere