Kort fortalt
- Cru i Côtes du Rhône siden 1990. Vinmarkerne ligger i kommunerne Vacqueyras og Sarrians i Vaucluse, ved foden af Dentelles de Montmirail.
- Omkring 1.460 hektar. Inter Rhône opgør produktionsarealet til 1.421 hektar i 2025.
- Må lave rød, hvid og rosé, men rødvin udgør langt det meste. Châteauneuf-du-Pape må kun lave rød og hvid.
- Rødvinen skal bygge på mindst 50 % grenache og mindst 20 % syrah og mourvèdre tilsammen. Grundudbyttet er 36 hl/ha mod 35 i Châteauneuf-du-Pape.
Hvor ligger Vacqueyras?
Vacqueyras ligger i Haut-Vaucluse ved foden af Dentelles de Montmirail.1 Druerne skal høstes i to kommuner, Vacqueyras og Sarrians, og vinen laves også der, dog med en undtagelse for en række nærliggende kommuner.2 Området ligger på venstre bred af floden Ouvèze, med Gigondas mod nord og Beaumes de Venise mod sydøst.2 Dentelles de Montmirail er et kalkmassiv, der når 630 meter ved Rocher du Turc. Selve vinmarkerne ligger for størstedelen på brede terrasser langs Ouvèze i 60 til 160 meters højde.2
Navnet kommer ifølge cahier des charges af det latinske “Vallis Quadreria”, dalen med sten.2 Syndikatet staver det “Valléa Quadreria”.3
Fra Côtes du Rhône til cru
Ifølge cahier des charges er der fundet en gallo-romersk villa i området, hvor en olivenlund på et tidspunkt blev afløst af vinstokke.2 Den første matrikel over Comtat Venaissin fra 1414 viser vinmarker i landsbyen, og i 1448 nævnes afgifter på høsten af druer og vin.35 Arealet voksede langsomt: 60 hektar i 1596, 84 hektar i 1828, 368 hektar i 1915 og 580 hektar i 1950.2
INAO’s nationale komité godkender afgrænsningen af parcellerne på møderne den 21. og 22. februar.2 Syndikatet regner den 22. februar som datoen for cru-status og skriver, at beslutningen blev offentliggjort i Journal Officiel den 15. august.3 Datoen for dekretet står forskelligt i kilderne: Cahier des charges skriver 9. august 1990 i afsnittet om navnet og 15. august 1990 i afsnittet om historien.2 Inter Rhône skriver 15. august 1990.5
Siden 1998 har Vacqueyras været officiel vin ved Festival d’Avignon.25
Jorden
Syndikatet deler appellationen op i fem jordtyper efter et kort, der bygger på geologen Georges Trucs arbejde.6
Rullesten og kalkgrus med brunt ler. Stenene er fra kvartærtiden og ligger oven på lag fra miocæn og pliocæn. Syndikatet deler terrassen i Hautes Garrigues, Garrigues de l’Étang og Garrigues Sud.6
Fint sand og ler i en kegle fra kvartærtiden, som ligger på safre fra miocæn.6
Sandsten og mergel.6 Ifølge cahier des charges ligger selve landsbyen på safre fra Comtat Venaissin.2
Rød mergel, leret sand, sandholdig kalksten og nedskredet materiale fra oligocæn.6
Mergel og fint sand.6
Cahier des charges forbinder rullestenene med kraft og tanninstruktur i rødvinen, de sandede jorder med finesse og frugt og den stenede sandsten med balance.2 Matt Walls skriver i Decanter, at der ligger ler tæt under overfladen, men at man hurtigt kommer ned til dybt, veldrænet grus. Derfor kommer tørkestress hurtigt i varme, tørre år.7
Klima
Klimaet er middelhavsklima, varmt og tørt. Cahier des charges angiver nedbøren til 600–800 millimeter om året, men meget uregelmæssigt og med kraftige regnskyl omkring jævndøgn. Mistralen blæser mere end 100 dage om året, og Dentelles de Montmirail dæmper varmen.2 Kunstvanding kan tillades efter de nationale regler.2 Walls bemærker, at nogle af de bedste 2022’ere kom fra huse, der ikke vander.8
Druer og regler
Rødvinen har grenache som hoveddrue og syrah og mourvèdre som supplerende druer. Derudover må der bruges bl.a. carignan, cinsaut, counoise, muscardin, terret noir og brun argenté, som lokalt hedder camarèse eller vaccarèse.2 Hvidvin laves af bourboulenc, clairette, grenache blanc, marsanne, roussanne og viognier, og ingen af druerne må udgøre mere end 80 %.2 Rosé laves af cinsaut, grenache, mourvèdre og syrah med mindre mængder af de øvrige druer.2
Syndikatet kalder udbyttet på 36 hl/ha et af de laveste i Frankrig.4
Rødvin udgør langt det meste. Cahier des charges opgør fordelingen i 2009 til 95 % rød, 2 % rosé og 3 % hvid.2 INAO’s produktside skriver 4 % hvid og 1 % rosé,1 og syndikatet skriver 94 % rød, 5 % hvid og 1 % rosé.4
Stil
Inter Rhône beskriver rødvinene som kraftige og fyldige med sorte kirsebær, brombær, kandiseret frugt og figen og med noter af læder og vildt. Hvidvinene beskrives som florale med gyvel, akacie og citrus.5 Cahier des charges kalder de røde “vins de garde puissants, ronds et élégants”, og skriver, at de ofte lagres længe, selv om det ikke er et krav.2
Producenter nævnt i fagpressen
Domaine le Sang des Cailloux. Matt Walls kalder Serge Férigoules røde og hvide Vacqueyras “superlative”. Ifølge artiklen fra 2022 havde sønnen Frédéri for nylig overtaget huset.7
Domaine de Montvac, Domaine Montirius og Domaine la Monardière. Walls fremhæver dem blandt de huse, der lavede nogle af de bedste 2022’ere uden at vande deres vinstokke.8
Le Clos des Cazaux, Château de Montmirail og Domaine la Fourmone. Med vine på Walls’ liste over anbefalede Vacqueyras fra 2022.8
Kilder
-
Vacqueyras rouge – INAO, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4
-
Cahier des charges de l’appellation d’origine contrôlée « Vacqueyras », homologeret ved arrêté af 7. december 2020, JORF 10.12.2020 – Landbrugsministeriets BO-agri (arkiveret kopi), hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10 ↩11 ↩12 ↩13 ↩14 ↩15 ↩16 ↩17 ↩18 ↩19 ↩20 ↩21 ↩22 ↩23 ↩24 ↩25 ↩26 ↩27 ↩28
-
L’appellation des vins de Vacqueyras – Syndicat de l’AOC Vacqueyras, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3
-
Les chiffres clés – Syndicat de l’AOC Vacqueyras, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4
-
Côtes du Rhône Cru AOC Vacqueyras – Inter Rhône, vins-rhone.com, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8
-
Les terroirs – Syndicat de l’AOC Vacqueyras, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6
-
Walls: Vacqueyras 2015 vs 2016 – how are they drinking now? – Matt Walls, Decanter, 22.2.2022, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2
-
Vacqueyras 2022 retasted in bottle: 25 top wines for southern Rhône lovers – Matt Walls, Decanter, 22.6.2026, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3
-
Cahier des charges de l’appellation d’origine contrôlée « Châteauneuf-du-Pape », homologeret ved dekret nr. 2011-1567 af 16. november 2011 – INAO, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7
