Spring til indhold

Lirac

Lirac ligger på Rhônes højre bred i Gard og laver rød, rosé og hvid. Druerne minder om Châteauneuf-du-Papes, men reglerne for udbytte og høst er andre.

Kilderne tjekket · Ansvarshavende redaktør: Kent Medom

Kort fortalt

  • Cru i Côtes du Rhône siden dekretet af 14. oktober 1947. Vinmarkerne ligger i fire kommuner i departementet Gard.
  • Må lave rød, rosé og hvid. Ifølge cahier des charges var Lirac den første cru i Côtes du Rhône, der måtte lave alle tre farver.
  • 848 hektar i 2025 ifølge Inter Rhône. I 2009 var 80 % af produktionen rødvin.
  • Udbyttet er sat til 41 hl/ha mod 35 i Châteauneuf-du-Pape, og høstmaskiner er ikke forbudt.

Hvor ligger Lirac?

Lirac ligger på Rhônes højre bred i departementet Gard. Vinen skal høstes og laves i fire kommuner: Lirac, Roquemaure, Saint-Géniès-de-Comolas og Saint-Laurent-des-Arbres.1 Vinmarkerne ligger på terrasser og skråninger, som løber fra nordøst mod sydvest parallelt med floden, mellem Rhône og kalkbakkerne med garrigue. Højden er 50 til 200 meter.1 Inter Rhône placerer appellationen 15 kilometer nordvest for Avignon,2 mens INAO’s produktside skriver 20 kilometer fra Avignon.3 Tavel ligger syd for Lirac, og de to appellationer overlapper ikke.4

Châteauneuf-du-Pape ligger på den anden side af floden, på venstre bred i departementet Vaucluse.5

Havnen i Roquemaure og greven på Ségriès

Ifølge cahier des charges viser fund, at der voksede vin i de fire kommuner i romersk tid, men vinene fra Lirac fik først et ry fra 1700-tallet.1 I 1729 påbød et dekret fra kongens råd, at tønderne skulle laves af kastanjetræ og have en ny størrelse. Roquemaure, Saint-Laurent-des-Arbres og Lirac gik sammen for at få dekretet ophævet, og fra 1737 brændte de et mærke i tønderne, før vinen blev skibet ud fra havnen i Roquemaure.1 Havnen var længe udskibningssted for vin til Paris, England og Holland. I 1700-tallet var Roquemaure den vigtigste vinhavn ved Rhône, og der kunne ligge op til 2.000 fade på lager, før de blev sejlet videre til byer i Frankrig og resten af Europa.1

Vejen til appellationen gik gennem Château de Ségriès i kommunen Lirac. Ifølge cahier des charges arvede grev Henri de Régis de Gatimels familie slottet i 1804. Inter Rhône skriver 1904.12 På det tidspunkt levede godset af en lille vinmark, korn og silkeorm. I 1925 genplantede greven vinmarken og søgte om en oprindelsesbetegnelse med navnet på den centrale landsby, Lirac.1 En dom fra retten i Uzès anerkendte betegnelsen den 11. oktober 1945, og efter to års undersøgelser af afgrænsning og produktionsregler kom dekretet den 14. oktober 1947.1

Jorden

Cahier des charges beskriver to hovedtyper: rød lerjord med store rullesten på de høje terrasser og løss eller tynd kalkholdig lerjord på skråningerne og nederst på dem. Alle jordtyperne tørrer let ud om sommeren.1 Syndikatet deler jorden i tre.

Galets roulés.

Rullestenene findes især i Lirac og Saint-Laurent-des-Arbres. Ifølge syndikatet er de kvartsit fra Alperne, som Rhône har aflejret på en gammel terrasse, og jorden er af samme slags som i Châteauneuf-du-Pape på den anden bred.6 Inter Rhône skriver også, at terrasserne ved Saint-Laurent-des-Arbres har samme oprindelse som Châteauneufs.2 Syndikatet forbinder rullestenene med kraftige rødvine, der kan lagres.6

Kalk.

Mod vest står vinstokkene ifølge syndikatet på nedskredet materiale fra kalkbakker fra kridttiden.6 Cahier des charges skriver, at de grønne druer traditionelt er plantet på kalkjord, mens de blå står på dybere, veldrænet lerjord.1

Sand.

Flodsand fra pliocæn fylder rummet mellem kalkbakkerne, bl.a. i Saint-Géniès-de-Comolas og Saint-Laurent-des-Arbres. Her har erosionen lagt rullesten og grus ud over sandet.6 Inter Rhône kalder rødvinene fra Saint-Géniès-de-Comolas “more elegant and less tannic”.2

Klimaet er middelhavsklima med mistral, som blæser i gennemsnit 180 dage om året. Nedbøren er under 700 millimeter, og solen skinner 2.700 timer om året.1 Til sammenligning angiver Châteauneufs cahier des charges under 650 millimeter og omkring 2.800 soltimer.5

Druerne og reglerne

Rødvin og rosé laves af grenache noir, syrah, mourvèdre og cinsaut som hoveddruer. Som supplerende druer er carignan, clairette rose, counoise, grenache gris, marsanne, piquepoul blanc, piquepoul noir, roussanne, ugni blanc og viognier tilladt. Hvidvin laves af bourboulenc, clairette, grenache blanc og roussanne med marsanne, piquepoul blanc, ugni blanc og viognier som supplement.1

Rosévinene laves for det meste ved saignée, altså ved at tappe saft fra en tank med blå druer. Hvidvinene laves hovedsageligt af clairette og grenache blanc.1 Syndikatet oplyser, at 53 % af markerne er omlagt til økologisk dyrkning og 23 % til biodynamisk.6

Den gældende udgave af cahier des charges blev godkendt ved en bekendtgørelse af 4. juli 2024.3 Ifølge EU’s meddelelse om ændringen drejede den sig om henvisninger til kommunelisten, regler for etiketten, anmeldelsespligter og kontrol.7

Huse på begge sider af floden

De to appellationer ligger i hinandens nærområde. Châteauneuf-du-Pape står på listen over kommuner, hvor Lirac undtagelsesvis må vinificeres,1 og Lirac står omvendt på Châteauneufs liste.5 Ifølge Jefford har mange producenter jord i både Lirac og Tavel og bruger Lirac til rød og hvid og Tavel til rosé.4

Château Mont-Redon.

Huset fra Châteauneuf-du-Pape købte 35 hektar i Lirac i 1997, i kommunen Roquemaure. I 2022 kom Domaine du Joncier i Lirac til.8

Domaine de la Mordorée.

Ifølge The World of Fine Wine har huset 60 hektar og laver vin i Châteauneuf-du-Pape, Lirac, Côtes du Rhône og to cuvéer af Tavel.9 Jefford kalder husets Lirac-cuvée La Reine des Bois “an appellation benchmark”.4

Château d’Aquéria.

Godset ligger i Tavel og har vinmarker i både Tavel og Lirac. Af knap 100 hektar er to tredjedele vinmarker, og resten er skov og garrigue.10 Ifølge godset følger Marcel og Philippe Guigal vinfremstillingen.11

Château de Montfaucon.

Decanter nævner godset som en af de vigtigste producenter i Lirac i årgang 2024.12

I samme rapport skriver Matt Walls, at Liracs hvidvine er meget stabile, og at der er mange rimeligt prissatte at vælge imellem.12

Kilder

  1. Cahier des charges de l’AOC « Lirac », udkast godkendt af INAO’s nationale komité 30.11.2023 og sendt i national høring – INAO, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10 ↩11 ↩12 ↩13 ↩14 ↩15 ↩16 ↩17 ↩18 ↩19 ↩20 ↩21 ↩22

  2. Côtes du Rhône Cru AOC Lirac – Inter Rhône, vins-rhone.com, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5

  3. Lirac rouge – INAO, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2

  4. Jefford on Monday: Hidden Rhône – The other right bank – Andrew Jefford, Decanter, 8.5.2017, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4

  5. Cahier des charges de l’appellation d’origine contrôlée « Châteauneuf-du-Pape », homologeret ved dekret nr. 2011-1567 af 16. november 2011 – INAO, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8

  6. Lirac, un cru grandeur nature – Cru Lirac, vin-lirac.com, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6

  7. Communication de l’approbation d’une modification standard « Lirac », C/2024/5919 – Den Europæiske Unions Tidende, 1.10.2024, hentet 23.9.2026 ↩

  8. Histoire & Famille – Château Mont-Redon, hentet 23.9.2026 ↩

  9. Tavel: The popes’ rosé – Jacqueline Friedrich, The World of Fine Wine, 9.5.2025 (først trykt i WFW 56, 2017), hentet 23.9.2026 ↩

  10. Château d’Aqueria, hentet 23.9.2026 ↩

  11. Tavel – Château d’Aqueria, hentet 23.9.2026 ↩

  12. Lirac & Tavel 2024: The most characterful top-scoring wines – Matt Walls, Decanter, 4.12.2025, hentet 23.9.2026 ↩ ↩2

Til salg i Danmark · Annoncelinks

Lirac hos danske forhandlere