Spring til indhold

Châteauneuf-du-Pape, Amarone eller Bordeaux? Forskellen forklaret

Châteauneuf-du-Pape sammenlignet med Amarone, Bordeaux og Barolo: druer, udbytte, alkohol, lagringskrav og klima ifølge de officielle regelsæt.

Kilderne tjekket · Ansvarshavende redaktør: Kent Medom

Kort fortalt

  • Châteauneuf-du-Pape er en blanding af op til 18 tilladte druer med Grenache som hoveddrue. Amarone er lavet på tørrede druer, især Corvina og Corvinone, og rød Bordeaux er domineret af Merlot og Cabernet.
  • Udbyttet i Châteauneuf-du-Pape er 35 hl/ha mod 60 hl/ha for rød AOC Bordeaux. Amarone regnes i tons druer og ender efter vores omregning på omkring 31 hl/ha.
  • Amarone skal have mindst 14 % alkohol og lagres mindst to år. Châteauneuf-du-Pape kræver 12,5 % naturlig alkohol, men ingen bestemt lagringstid.
  • Rød Châteauneuf-du-Pape må ikke beriges. Alkoholen kommer fra sol og moden Grenache i et af Rhône-dalens tørreste områder.

Kort svar: tre måder at lave kraftig rødvin på

De tre vine bliver ofte nævnt i samme åndedrag, fordi de alle er kraftige røde vine, der kan lagres. Men de når frem til det ad forskellige veje. Châteauneuf-du-Pape får sin kraft fra modne druer i et varmt og tørt klima. Amarone får den ved, at druerne tørres i flere måneder, før de presses. Rød Bordeaux er en blanding af Merlot og Cabernet fra et fugtigere atlanterhavsklima, hvor årgangen betyder meget.123

Tallene nedenfor kommer fra de officielle regelsæt: INAO’s cahier des charges for Châteauneuf-du-Pape og Bordeaux og det italienske disciplinare for Amarone della Valpolicella.

Tabellen: reglerne side om side

Châteauneuf-du-Pape (rød)Amarone della ValpolicellaBordeaux (rød AOC)
Druer18 tilladte sorter, Grenache er hoveddruen14Corvina og/eller Corvinone 45–95 %, Rondinella 5–30 %2Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Cot, Carmenère, Petit Verdot3
UdbytteHøjst 35 hl/ha1Højst 12 t druer/ha, heraf højst 65 % til tørring, og højst 40 % af druerne må blive til vin260 hl/ha, loft (rendement butoir) 68 hl/ha3
Mindste alkohol12,5 % naturligt114 % i den færdige vin210,5 % naturligt3
BerigelseForbudt for rødvin1Ikke omtalt i disciplinaret2Delvis koncentrering tilladt3
Mindste lagringIntet krav i cahier des charges12 år fra 1. januar efter høsten, riserva 4 år fra 1. november i høståret2Salg til forbrugere fra 15. januar året efter høsten3
Nedbør pr. årUnder 650 mm1850–1.000 mm2700–800 mm3

Châteauneuf-du-Pape: Grenache, sol og mistral

Cahier des charges tillader 18 druesorter, og de samme sorter gælder både rød og hvid vin.1 Ifølge Matt Walls er fuldmoden Grenache i den sydlige Rhône sjældent under 15 % alkohol, syren er kun moderat, og druen giver hverken meget farve eller mange tanniner.4 Hvordan husene blander de øvrige druer ind, står på siden om druerne.

Klimaet er middelhavsklima under indflydelse af mistralen, en kold og tør nordenvind. Cahier des charges beskriver området som et af de tørreste i Rhône-dalen med under 650 millimeter regn om året og omkring 2.800 soltimer.1 Ifølge regelsættet afgiver rullestenene om natten den varme, de har opsamlet om dagen, og det fremmer modning og koncentration i druerne. Det tørre klima holder samtidig svampesygdomme nede.1

Reglerne er stramme på de punkter, der styrer mængden. Udbyttet er højst 35 hl/ha, druerne skal høstes med hånden, og høstmaskiner er forbudt.1 Druerne skal have et minimum af sukker, 216 gram pr. liter most for Grenache, og vinen skal have en naturlig alkohol på mindst 12,5 %. Rødvinen må ikke beriges.1 Til gengæld stiller cahier des charges ikke krav om en bestemt lagringstid, så hvor længe vinen ligger i kælderen, er husets eget valg.1

Walls skriver, at de fleste producenter gærer og lagrer Grenache i ståltank, beton eller store foudres, fordi små barriques kan give for meget ilt.4

Amarone: tørrede druer fra Valpolicella

Amarone laves i bakkerne ved foden af bjergene i provinsen Verona, fra Gardasøen og mod øst.2 Druerne er hovedsageligt Corvina og Corvinone, som skal udgøre 45–95 %, og Rondinella med 5–30 %. Op til 25 % må komme fra andre røde druer, der er godkendt i provinsen.2

Forskellen fra Châteauneuf-du-Pape ligger i processen. Efter høsten tørres druerne, appassimento på italiensk, og de skal nå en naturlig alkohol på mindst 14 %, før de må presses.2 Ifølge disciplinaret lægges klaserne i ét lag i kasser eller på bambusmåtter og står 100–120 dage i luftige tørrerum, fruttai, indtil de har mistet mindst halvdelen af deres vægt.2 Druerne må ikke vinificeres før 1. december, medmindre regionen Veneto tillader det i et vanskeligt år. Tørringen må foregå med klimaanlæg ved temperaturer som ved traditionel tørring, men affugtning med varme er forbudt.2

Udbyttet er skrevet anderledes end i Frankrig: højst 12 tons druer pr. hektar, hvoraf højst 65 % må lægges til tørring til Amarone, og højst 40 % af druerne må ende som færdig vin.2 Regnet om giver det højst omkring 31 hektoliter pr. hektar (vores omregning: 12 t × 65 % × 40 %, hvis de 40 % regnes af de friske druers vægt). Den færdige vin skal have mindst 14 % alkohol og må have op til 9 g/l restsukker ved 14 %, lidt mere ved højere alkohol.2 Den skal lagres mindst to år fra 1. januar efter høsten, og en riserva mindst fire år.2

Klimaet i Valpolicella beskrives i disciplinaret som mildt og ikke for regnfuldt, beskyttet af Lessini-bjergene mod nord og påvirket af Gardasøen. Nedbøren ligger på 850–1.000 mm om året.2

Om stilen skriver disciplinaret selv, at vinen er fuld, fløjlsagtig og varm i munden, med duft af tørret frugt, tobak og krydderier, og at den kan holde sig i mere end 20 år.2 Amarone er hovedemnet på vores søstersite zinfandel.dk.

Bordeaux: Merlot, Cabernet og atlanterhavet

Cahier des charges nævner Merlot med Cabernet Sauvignon og i mindre grad Cabernet Franc som den vigtigste blanding.3 Ifølge vinrådet CIVB består de røde plantninger i Bordeaux af 66 % Merlot, 22,5 % Cabernet Sauvignon, 9,5 % Cabernet Franc og 2 % Petit Verdot, Malbec og Carmenère.5

Reglerne for den brede appellation AOC Bordeaux er mere rummelige end i Châteauneuf-du-Pape. Udbyttet for rødvin er 60 hl/ha med et loft på 68 hl/ha, altså godt 70 % mere end i Châteauneuf-du-Pape (vores omregning af 60 mod 35), og kravet til naturlig alkohol er 10,5 %.3 Rødvin må beriges ved delvis koncentrering.3 De røde vine må sælges til forbrugerne fra 15. januar året efter høsten.3 Tallene gælder den regionale AOC Bordeaux.

Klimaet er atlanterhavsklima. Cahier des charges nævner 700–800 millimeter regn om året, fordelt over hele året, og skriver, at uforudsigelige efterår med regn eller varme giver en markant årgangseffekt.3 Om stilen skriver regelsættet, at vine med Merlot som hoveddrue er bløde, frugtige og har lav syre, mens Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc giver tanniner, så vinen kan gemmes og udvikle sin buket.3

Og Barolo?

Barolo fra Piemonte er den fjerde vin, der ofte kommer med i sammenligningen. Den laves udelukkende på Nebbiolo, udbyttet er højst 8 tons druer pr. hektar, og vinen skal have en total alkohol på mindst 13 %.6 Barolo har det strengeste lagringskrav af de fire: mindst 38 måneder fra 1. november i høståret, heraf 18 måneder på træ. En riserva skal lagres mindst 62 måneder.6

Hvad betyder det for mad og lagring?

Lagring. Producenternes organisation skriver, at rød Châteauneuf-du-Pape kan drikkes fra den er omkring to år gammel, men let kan lagres i flere årtier.7 Amarone-disciplinaret nævner, at vinen kan holde sig i mere end 20 år,2 og Bordeaux-regelsættet tilskriver Cabernet-druerne evnen til at lade vinen udvikle sig.3 Forskellen er, at Amarone og Barolo har lagret i kælderen, før de kommer i handlen, mens Châteauneuf-du-Pape og Bordeaux ikke har et tilsvarende krav.1236

Mad. Appellationen i Châteauneuf-du-Pape nævner rødt kød, lam og vildt til de røde vine.7 Amarone-disciplinaret nævner kød, vildt og lagrede oste og også vinen alene som “vino da meditazione”.2 Mere om temperatur, dekantering og mad står i guiden servering og mad, og hvad Châteauneuf-du-Pape koster i Danmark, står i prisguiden.

Kilder

  1. Cahier des charges de l’appellation d’origine contrôlée « Châteauneuf-du-Pape », homologeret ved dekret nr. 2011-1567 af 16. november 2011 – INAO, hentet 27.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10 ↩11 ↩12 ↩13 ↩14 ↩15 ↩16 ↩17 ↩18 ↩19

  2. Disciplinare di produzione dei vini a DOCG « Amarone della Valpolicella » (DM 24.3.2010, senest ændret ved DM 3.8.2023) – Consorzio Tutela Vini Valpolicella, hentet 27.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10 ↩11 ↩12 ↩13 ↩14 ↩15 ↩16 ↩17 ↩18 ↩19 ↩20 ↩21

  3. Cahier des charges de l’AOC « Bordeaux », homologeret ved arrêté af 13. maj 2026 (JORF 19.5.2026), offentliggjort i BO Agri 21.5.2026 – kopi hos Quali-Bordeaux, hentet 27.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10 ↩11 ↩12 ↩13 ↩14 ↩15 ↩16

  4. Everything you need to know about Southern Rhône Grenache – Matt Walls, Wine Scholar Guild, 7.4.2026, hentet 27.9.2026 ↩ ↩2 ↩3

  5. Grape varieties – Bordeaux.com, CIVB, hentet 27.9.2026 ↩

  6. Barolo D.O.C.G. – disciplinare consolidato allegato al Provvedimento 4 marzo 2026 – Masaf, hentet 27.9.2026 ↩ ↩2 ↩3

  7. The reds – AOC Châteauneuf-du-Pape, chateauneuf.com, hentet 27.9.2026 ↩ ↩2

Til salg i Danmark · Annoncelinks

Al rød Châteauneuf-du-Pape hos danske forhandlere

Priser fra forhandlernes feeds, opdateres hver nat. Vi får en andel, hvis du køber via linket. Sådan fungerer det.